Sommerudflugt

Sommerudflugt lørdag 10. maj 2014

I år gik turen til Tante Andante i Kirke Hyllinge.

Vi mødtes på Ulrikkenborg Plads kl. 9, hvorefter vi i bus blev kørt til Gerlev Kro, hvor der var bestilt brunch. Det er en hyggelig gammel kro, der var rammen om denne morgen, og stemningen og maden var god. Vejret var med os, så vi kunne gå tur i deres have, med alskens krukker og ”dimser” til haven, før bussen kl. 11.30 kørte videre til Tante Andante.

Her blev vi budt velkommen af nogle søde piger til en lille hyggelig butik og et stort undervisningslokale og her skete der noget.

Det var aftalt, at Rozanne ville vise, hvordan man syr Stitchery, og Charlotte skulle demonstrere bjerglinealen.

Derudover var der besøg af Vikki Pignatelli, som er forfatter til bogen ”Crazy About Curves”. Hun var på ferie i Danmark, og hun demonstrerede, hvordan hun laver sine billedtæpper. Det var jo en ekstra oplevelse, og der var stor interesse for hendes demonstration.

Det var en dejlig dag, hvor vi cirkulerede rundt til de forskellige workshops, var ude og shoppe i butikken, og så hvilede vi benene og hovedet i cafehjørnet med fine muffins.

Kl. 15 kørte bussen os hjem igen til Lyngby.

[nggallery id=14]

Skriv et svar